Værdigrundlag

Den Frie Fakkel

Talenter & passioner

Punkt 1

Flere børn føler sig ikke gode til noget

Flere og flere børn i skolen føler, at de ikke er gode til noget. De kan have haft udfordringer med at lære at læse på samme tidspunkt som deres klassekammerater, hvilket kan skabe en følelse af utilstrækkelighed og fiasko.

Alle børn har talenter

Disse børn har ofte stærke talenter på andre områder. Nogle er matematiske talenter, andre er fantastiske til at organisere og planlægge lege eller løse konflikter, mens andre udmærker sig i kreative aktiviteter som at tegne eller danse. Men da de ikke mestrer læsning på samme niveau som deres venner, føler de sig ikke gode nok. Dette kan føre til en modvilje mod skolen og læring generelt, da fokus ofte ligger på deres udfordringer.

Det er ikke nok bare at sige det

At fortælle et barn, at det er godt til andre ting og ikke behøver at bekymre sig om læsningen, er ikke nok. Uden at vise barnet, hvordan disse andre evner er vigtige, bliver de ord tomme. Det er derfor afgørende at anerkende og værdsætte børns talenter og passioner for at hjælpe dem med at udvikle deres indre flamme og motivation for læring.

Skole, talenter og motivation

Hvorfor ikke bruge tid på børnenes interesser og talenter i undervisningen? Ofte bliver disse interesser betragtet som irrelevante i skolesammenhæng, men i virkeligheden er de en af de vigtigste kilder til læringsmotivation. Motivation er nøglen til indlæring – uden motivation er der ingen effektiv læring. Hvis børn får mulighed for at styrke deres evner inden for de områder, de interesserer sig for, vil de opbygge større selvtillid og færdigheder, som de kan bruge i deres liv.

Ved at fokusere på børnenes talenter og passioner, hjælper vi dem med at udvikle praktiske færdigheder, der er værdifulde, i stedet for at de lærer standardiseret viden, de måske ikke kan huske eller bruge. Når vi taler om „viden‟ i citationstegn, betyder det, at viden først er værdsat, når den kan huskes og anvendes.

Talenter er ikke kun for de ekstraordinære

At finde barnets talent handler ikke om at forvente, at alle børn bliver genier som Einstein, berømte komponister som Mozart eller sportsikoner som Ronaldo. Talenter kan være mange forskellige ting – det kan være at være god til at lytte, stå på rulleskøjter, læse, forstå andres følelser, tegne, lave hovedregning, fotografere, huske vigtige årstal og begivenheder, eller fortælle fantastiske historier.

Hvert eneste barn har sine egne styrker. Det vigtigste er, at børn bliver set og taget alvorligt for deres særlige interesser og evner. Det skal altid gøres med fokus på barnet selv, ikke ud fra voksnes ønsker om at fremhæve bestemte egenskaber.

At anerkende eget talent

Mange mennesker har svært ved at identificere, hvad de er gode til, eller de føler sig måske utilpas med at anerkende deres egne evner. Vi er ikke vant til at tale om vores talenter, og vi frygter måske at fremstå prangende. Men at anerkende sine egne evner handler ikke om at prale – det handler om at se sine styrker og anerkende andres. Det er vigtigt at forstå, at det ikke gør nogen mindre værd at fejre sine evner.

Be good at what you love.

Læring gennem leg og personlig erfaring

Punkt 2

I skolen undervises der genem teori. Børnene sidder meget ned i løbet af dagen, og kigger i en bog. De skifter hvert 45. min mellem forskellige fag.

Men….. når man skal lære noget nyt er det vigtigt at det har rod i noget konkret. Det er vigtigt, at barnet kan se formålet og værdien i at lære stoffet. Hvis man skal lære om vægt vil det give mening at stå med noget i hænderne og selv veje det. På den måde læres det med flere sanser. Fremfor blot at skrive i en bog at 500 gr er et halvt kilo, får børnene en håndgribelig erfaring. Eksempel : man kunne bage en kage og igennem aktiviteten vil børnene skulle veje af. Det gælder om at gøre læringen meningsfuld. Alle vil gerne kunne se meningen med det de skal lære. Jo flere sanser der er involveret i læringen jo nemmere huskes det og kan anvendes.

Tænk på et barns første seks år før det kommer i skole. Tænk på den udvikling det gennemgår og alt hvad det lærer fra nyfødt til seks års alderen. Det er lært gennem leg, gennem eksperimenteren, forsøge sig frem, fejle og rejse sig igen og igen og igen. Det lærer at tale et eller flere sprog, det lærer at kravle, gå, løbe, hoppe, tegne osv. Det er ikke lært gennem teoretisk forståelse men gennem praktisk udførelse. Det er først når barnet starter i skole, at man pludselig skifter til at lære tingene i teori. Sid på en stol og lyt. Vi skal lære verden at kende ved at mærke den.

Learning is experience. Everything else is just information
– Einstein

Utallige undersøgelser viser, at meditation ændrer på hjernen så vi er bedre i stand til en hel række ting. Her er blot nævnt nogle få:

øget koncentrationsevne
bedre evne til at mærke hvordan man selv har det
bedre følelsesregulering
større empati
mindre stress hormon i kroppen
bedre indlæringsevne og hukommelse

Meditation

Punkt 3

Vi vil gerne implementere daglig meditation i skolen morgen og eftermiddag. Det giver god mening når der er så massiv forskningsbaserede resultater der viser, hvor gavnligt det er for os at meditere – særligt i en verden der bliver mere hektisk, mere online og med mere ”på-faktor”.

Med nyheder om, at helt små skolebørn bliver mere og mere stressede, lider af angst og depressioner når de bare burde være børn, mener vi, at der er brug for en afbalancering. Meditation er et simpelt værktøj som er yderst effektivt. Meditation kan gøres på mange måder.

I skolen vil det handle om at blive i stand til at fokusere på sit åndedræt. Vi vil sidde i 5-10 min og mærke luften komme ind og ud, mærke brystkassen og maven bevæge sig, og holde fokus på det. På den måde trænes ”opmærksomhedsmusklen.” Der er dermed ingen bestemt religion eller filosofi der ligger til grund for meditationen.

Process frem for mål

Punkt 4

Vi vil skabe fokus på process frem for mål. Alt for ofte er man meget optaget af det færdige resultat børnene kommer med. De får ros (og karakterer) baseret på det. Men det er påvist, at børn der får ros for deres resultat lærer mindre. Det sker, fordi et barn der har fået ros for resultatet ,vil se det som vigtigt, at få et godt resultat og ikke fejle. På den måde vil barnet være mere tilbøjeligt til, at bevæge sig på sikker grund og helst kun beskæftige sig med noget, som det ved det kan i forvejen.

Et barn der er blevet rost for forsøget, for eksperimentet – altså selve processen, vil se det som en naturlig del af læringsprocessen, at man kan tage fejl og må forsøge igen. Sådan et barn vil lære mere, for det er villigt til at udfordre sig selv med risiko for at fejle men med mulighed for at lære noget nyt.

Når børnene siger ”jeg kan ikke”, vil de lære at tilføje ordet ”endnu”. At sige ”jeg kan ikke endnu”, sætter dem i stand til at forstå at alting kræver tid og øvelse.

De to herrer siger det så smukt og kortfattet:

“If you´re not prepared to be wrong, you´ll never come up with anything original”
– Ken Robinson

“You never fail until you stop trying”
– Einstein.

Samarbejde

Punkt 5

Vi vil gerne lære børnene at samarbejde på en værdifuld måde som gavner dem hele livet. Når hverdagen inkluderer børnenes talenter og passioner, bliver der også en naturlig bevidsthed om hinandens styrker. Man bliver ikke kun opmærksom på hvad man selv kan, men også hvad man ikke kan så godt som andre. Når børnene skal samarbejde, skal de lære at bruge hinandens styrker aktivt. På den måde lærer de, at det de ikke selv kan, kan andre udføre eller de kan lære det af dem, hvis det er nødvendigt. Det er jo også den måde vi voksne samarbejder med vores kollegaer.

Kreativ tænkning

Punkt 6

Kreativitet defineret som evnen til at få nye ideer der har værdi. I vores skolesystem deler man ofte kreativitet op. Der er ”kreafagene” som musik og billedkunst, og de faglige fag som matematik, sprogtilegnelse, biologi, geografi, historie osv.

Problemet med denne opdeling er, at vi også kommer til at dele mennesker op i kreative og ikke kreative. Vi har en ide om, at de kreative er dem som er gode til musik, kunst, dans osv. De ikke- kreative er jakkesætsdrengene som er gode til f.eks matematik. Men kreativitet findes i alle aspekter af vores liv. Kreativitet er ikke bundet til bestemte områder. Vi vil gerne lave en skole hvor det kreative menneske sættes i centrum. Vi er nemlig alle kreative, men vi mister både evnen og troen på at vi er det, når vi har været gennem et standardiseret uddannelsesforløb. Hvis vi lærer at reproducere noget andre har tænkt og gjort, og derefter få en karakter/en vurdering af hvor godt vi klarede det, mister vi evnen til at se nye sammenhænge og nye muligheder.

Børn er født med utroligt kreative evner. Deres evne til at få nye ideer og bruge deres fantasi er enorm. Jeg synes børns ideer skal tages alvorligt og udbygges i fællesskab. De skal bevare evnen til at få en milliard nyde ideer, og så skal de lære at sortere i dem, og forsøge at føre nogle af dem ud i livet, justere og forsøge igen om nødvendigt. Børnene skal lære at løse problemer ved at prøve sig frem. Der må ikke kun være et facit til alting, da begynder de blot at gætte sig frem til det svar læreren søger. 1+1 vil altid være 2, men i mange andre sammenhænge vil der være mere end et rigtigt svar.

Einstein sagte at ”fantasi er mere vigtig end viden. For mens viden omfatter alt det, der er, omfatter fantasi alt det, der vil komme til at være”

Vi tror det er vigtigere end nogensinde at børn bliver problemløsende, og det kræver kreative evner.

Det kræver risikovillige mennesker der tør tænke nyt, prøve noget nyt, som kan indgå i ægte samarbejde velvidende deres egne evner og andres, og som har den indre ro og selvværd til at skabe sig det liv de ønsker, og være med til at bidrage til en positiv forskel for andre.

Inspiration

Til de der gerne vil læse mere om skolens inspirationskilder, hvilket er meget anbefalelseværdigt, kommer her en oversigt over de vigtigste. De kommer til at danne grobund for mange af skolens pædagogiske overvejelser.

”Do schools kill creativity?
Ken Robinson om kreativitet:

Anette Prehn – hjernesmart pædagogik.
Anette Prehn (1975) er sociolog, facilitator, foredragsholder og forfatter til fem bøger om hjernens spilleregler og deres betydning for socialt samspil. Hun opdagede for ca. 10 år siden, at hjernen følger bestemte logikker men at stort set ingen kender dem. Og at selv de mennesker, der vist nok har hørt om dem, ikke ved, hvordan de skal bruges. Det er Anette Prehns ambition at lave fremragende, jordnær videnskabsformidling: i særdeleshed at gøre hjerneforskning og socialpsykologi tilgængelig og brugbar for alle.

Stephen Covey
Stephen Covey har forfattet en lang række bøger om ledelse. Han har skrevet De 7 Gode Vaner. Flere skoler rundt om i verden har taget de 7 gode vaner til sig og indkorporeret dem i skolen daglige liv. Det er svært at forklare kort, derfor opfordrer jeg til, at man selv læser, hvis man er interesseret.

”De 7 gode vaner” og ”the 3. alternative”

Ken Robinson
Ken Robinson er en engelsk forfatter, foredragsholder og rådgiver på uddannelsesområdet.

Han har skrevet flere bøger om uddanelse bl.a:

Kreativitet og læring
The Element – how finding your passion changes everything

Creative Shcools

Han har holdt den mest sete TEDtalk, som hedder ”Do schools kill creativity?” Se den her på siden.