Skoleskyderier – Beredskabsplan

Denne beredskabsplan er inddelt i 3 overskrifter: (1) alarmering, (2) adfærd under situationen og (3) efterforløb.

Alarmering

I tilfælde af bevæbnet eller voldelig indtrængen på skolen handler det primært om at undgå panik.
Alle skal så vidt muligt væk fra åbne arealer; gange, trapper og salen.

VIGTIGT: Brandalarmen må ikke benyttes til alarmering

  • Den, der opdager situationen, skal hurtigst muligt ringe til politiet på 1-1-2
  • Underret de nærmeste omkring dig om truslen.
  • Hvis det er muligt gives besked til kontoret
  • Ledelsen forsøger derefter at sprede alarmen til de resterende undervisere

Adfærd under situationen

Følg proceduren: ”Lås, lig og lyt”:

  • LÅS: Gå ind i nærmeste lokale, lås og barrikader døren. Barrikaderne skal være omfattende af fx borde og stole.
  • LIG: Luk vinduerne, træk gardiner for og læg jer på gulvet, så man ikke kan se jer fra døre og vinduer – undgå støj!
  • LYT: Forbliv i lokalet, og lyt indtil politi eller ledelsen kalder jer ud

Hvis hændelsen foregår i et af skolens åbne områder:

  • Hvis det opleves sikkert, sørger skolens ansatte for at evakuere elever og kolleger væk fra området via diverse udgange.
  • De ansatte sørger for, at alle bringes sikkert så langt væk fra området som muligt

Ledelsens funktioner umiddelbart efter hændelsen:

  • Ledelsen skaber sig et overblik over skader på personer og bygninger
  • Skadede personer behandles akut og videre af ambulance/brandvæsen
  • Uskadte elever og ansatte samles i salen til debriefing
  • Skolens telefon bemandes med henblik på;
    • information til forældre og pårørende til såvel tilskadekomne elever/ansatte som uskadte elever/ansatte
    • at sende en pressemeddelelse ud til medierne og fungere som kontaktled til pressen
    • at tage kontakt til relevante instanser (forvaltning og krisepsykolog) for at modtage ekstern hjælp – fx i form af psykisk førstehjælp
    • at etablere akut krisehjælp med tilbud til alle kursister og ansatte (Falck, sygehusvæsen)

Efterforløb

I dagene efter hændelsen skaber ledelsen et overblik over forløbet i samarbejde med de involverede parter. De etablerer følgende:

  • Et informationsmøde for skolens ansatte, elever og pårørende, hvor den objektive udlægning af forløbet fremstilles med mulighed for spørgsmål og svar
  • Tilbud om krisehjælp til elever og ansatte, der udviser tegn på kraftig påvirkning (sygehusvæsen/Falck).
  • En evaluering af det interne beredskab

Udgivet

i

af

Tags: